Opdragelse og diagnosticering

“Hun maa anses for at være et psykisk degenereret Individ (Psykopat) med et særligt kleptomant Præg.“ Sådan konkluderede en læge i 1932, efter at have foretaget en mentalundersøgelse af 18-årige Lily, der var anbragt på Vejstrup Pigehjem, Danmarks første statslige opdragelsesanstalt for piger.
Ved hjælp af journalsager om piger som Lily undersøger denne afhandling opdragelsen på Vejstrup Pigehjem i perioden 1908 til 1940. Den viser, hvordan opdragelsen ikke kun var rettet mod pigernes handlinger, men i særlig grad mod deres følelser og vilje. Gennem en nær relation til forstanderinden skulle vanskelige unge piger trænes i at udvise respektable følelser og derigennem lære at stræbe efter at blive ordentlige piger.
Til tider slog opdragelsesprojektet fejl. Mere end hver tiende blev udskrevet, fordi de blev opfattet som uimodtagelige for opdragelse. Afhandlingen viser, hvordan Vejstrups forstanderinder efterspurgte og brugte diagnoser, herunder særligt psykopati, for dels at forklare problemet med ’de uopdragelige’ og dels at argumentere for tildeling af flere ressourcer. Forstanderinderne involverede desuden i stigende grad læger i vurderingen af de anbragte. Afhandlingen viser således, hvordan praksisser i børneforsorgen banede vejen for børne- og ungdomspsykiatriens etablering.
Bolette Frydendahl Larsen, f. 1981, er historiker ved Lunds universitet. Opdragelse og diagnosticering er hendes ph.d.- afhandling.